BENJAMIN MILLER har anmeldt albummet "A Time Before This" fra 1970. Et album, som du naturligvis kan købe her.
Fascinerende spacy progressiv/psychedelisk rock
Anmeldt i USA den 17. august 2002
Jeg har bearbejdet hans anmeldelse en del, men det væsentligste om LPen er med. Alt om CD-versionerne har jeg høfligt skåret bort.
Det er ikke så tit, man
støder på forfattere, der også involverer sig i musik. Der er Michael Moorcock og hans engagement med Hawkwind. Mick Farren og hans band The Deviants var også forfatter, Leonard Cohen, der både var forfatter, digter og musiker.
Og så er der Julian Jay Savarin og hans band Julian's Treatment. Han udgav en bog, "Waiters on the Dance," samtidig med at han også udgav et album med samme navn under eget navn omtrent samtidig med Julian's Treatment albummet (1971).
A Time Before This blev oprindeligt udgivet i 1970 på Young Blood etiketten som dobbelt-LP og på Decca samme år som enkelt-LP. Dette album er en for længst glemt perle af progressiv og psykedelisk rock. Bandet domineres af Savarin på orgel og han skaber nogle store, spacy lyde på det. Plus den kvindelige vokal fra australske Cathy Pruden. Så er der et par andre fyre, der håndterer det sædvanlige (guitar, bas, trommer, fløjte). Musikken er temmelig tydelig inspireret af musikken fra slutningen af 60'erne hele vejen igennem og lyder som musik , der kunne passe i en teatralsk surrealistisk sci-fi film fra den tid (som Barbarella med Jane Fonda). Julian's Treatment er blevet sammenlignet med bandet The United States of America (bandet med Joe Byrd og Dorothy Moskowitz). Man kan måske også sammenligne dette band lidt med det hollandske band Earth & Fire, men uden mellotron, dog med en mere kosmisk fornemmelse. Bands som Sandrose og Analogi sammenlignes også ofte med det. Jeg har aldrig hørt et album, hvor slutningen af 60'ernes psychedeliske og progressive rock sameksisterer så fredeligt som jeg har med A Time Before This. Musikken er kompleks og progressiv nok til at tilfredsstille symfonihovederne flasket op med Yes, ELP, Genesis, osv., og psychedelisk nok til at tilfredsstille dem, der foretrækker slutningen af 60'ernes lyd. Albummet er et sci-fi koncept, der beskæftiger sig med fjerne planeter og stjernesystemer, mærkelige kvinder med blå hud, og et menneske, der rejser langt væk i rummet, modtager levende billeder af planeten Altarra. Han er flygtet fra Jorden, fordi den var blevet ødelagt. Albummet består af tolv sange, højdepunkter for mig omfatter "The Black Tower", "Altarra, Princess of the Blue Women", "Twin Suns of Centauri", "The Terran" og "Fourth From the Sun". Jeg syntes, "Alda, Dark Lady of the Outer Worlds" var helt fjollet; den handler om denne magtgale onde dame, som tit er en person i et teatralsk sci-fi eventyr. Den instrumentale "The Coming of the Mule", som ikke er en af mine favoritter på albummet, har noget guitararbejde, der lyder som om det hører hjemme på et Focus album. Dette album vil virkelig vokse på dig, og hvis du kan lide både progressiv rock og slutningen af 60'erne psykedelisk rock, er der store chancer for, at du vil nyde dette album.
Tak til Benjamin Miller og tilbage til musikken...
Kilder:
MUSIKHISTORIE IX
