Billige plader

Alexander Rabbit

Et amerikansk band fra New Jersey, som, da gruppen var størst, bestod af J. Alan Fowler (trommer), Chris Holmes (guitar), Len Demski (bas) T. J. Tindall (guitar), Charles Brodowitz (keyboards) og Steve Shier (vokal).

Oprindelig hed gruppen Galaxies IV og bestod ved dannelsen i 1962 af Demski, Fowler, Brody og Holmes. Gruppen vandt The Rockn'Roll World Championships i 1965 foran mere end 300 bands.(USA=The World). De fik gigs samme steder som Vanilla Fudge, Union Gap, Isley Brothers og Tommy James og eksperter spåede dem en lys fremtid.

I 1967 sluttede sangeren Steve Shier sig til gruppen og den skiftede navn til Alexander Rabbit. Gruppen fik et mindre hit med deres første single, ”Malagueña”, som var B-siden til ”I didn't even thank her” i 1969. I 1970 udkom deres første, sidste og eneste LP, ”The Hunchback of Notre Dame (The Bells were my Friends).” Året inden var de blevet tilbudt at spille ved Woodstock-festivalen, men deres manager mente ikke, at de blev tilbudt en acceptabel hyre, så han afslog.

Siden har ingen hørt fra dem.......

Woodstockfestivalen var en musikfestival, som fandt sted i tidsrummet 15. august – 17. august (men varede til 18. august pga. forsinkelser) 1969 på marken til en gård, nær byen Bethel, ca. 60 kilometer sydvest for byen Woodstock i den amerikanske delstat New York.

Prøv i øvrigt at klikke på det lille gule mærke (Trenton makes music), der sidder øverst i venstre hjørne på videobilledet. Det giver dig mulighed for at høre, hvordan Alexander Rabbit lød, dengang de kaldte sig The Galaxies IV.

kilder:

Trenton Makes Music

https://g.co/kgs/GbFmxL

MUSIKHISTORIE I

Del siden

unsplash