December måneds tilbud: Se i bunden af denne side
.
Velkommen
Jeg har sat min pladesamling til salg. Den indeholder meget skidt og skrammel, men nogle af pladerne er spillet tynde. Det er nok fordi, de er gode. Priserne er også sat derefter.
Jeg har været på Discogs.com og fundet en nogenlunde pris på mine skiver. Derinde kan du finde en komplet liste over mine plader (og cd'er) og hvis der er noget af det, der tiltaler dig, skal du ikke holde dig tilbage. Kontakt mig og vi kan sikkert finde en pris, som vi begge kan acceptere.
- Webshop: Indeholder samlingen af LP'er og singler med coverbillede, faktuelle oplysninger om hver plade (hvis du trykker på billedet) samt prisen på udgivelsen. Prisen er kun vejledende.
- Prisliste: Er blevet slettet, da den var mere vildledende end vejledende. Den bliver revideret
i maskinrummet og fremstår i en mere overskuelig form den 2. torsdag i en uge.
- Fragt: Fragten betales af køber, men ikke to forsendelser er ens. Du kan gå ud fra, at minimumsudgiften er 40 kr., hvis du du skal have en single og 48 kr. for en LP. Alt, hvad du køber, bliver sendt for 48,- kr. Det er min mængderabatordning.
- Kontakt mig: Har du spørgsmål eller kommentarer.....
- MUSIKHISTORIE: Hvis du vil vide mere om tilfældige kunstnere, så kig her. Siderne er mest lavet for sjov, men du kan gå hen og blive klogere. Jeg skriver kun om kunstnere, som har relation til min pladesamling.
- Blandede Bolcher: Indeholder teateroptagelser, højtløsning, fortællinger, komik, reportager og collager - eller med andre ord: Plader uden musik
- Lakplader: Niche med de ganske få lakplader, som jeg er i besiddelse af. Du får dem alle, hvis du kommer med et godt tilbud.
Der er desværre ingen søgefunktion på denne side
Betaling via MobilePay 42737710 eller PayPal kuffertmule@gmail.com
🙂Hvis du står og mangler en billig pladespiller, så sku' du kigge/klikke🙂
MÅNEDENS TILBUD ER JAMES LAST.
Klik på billedet øverst på denne side. Så lander du lige i favnen på den tyske bassist og pianist, James Last, som nåede at udgive ca. 150 plader i den lettere underholdningsstil.
Du kan for en billig penge erhverve dig op til 35 af hans plader.
Dansemusik
Som et nyt skud på stammen, har jeg kategoriseret en håndfuld plader som dansemusik.
Hvad er dansemusik?
Man kan jo danse til al slags musik, så jeg har valgt at samle de plader, hvor der er gjort opmærksom på, hvilken dans, der passer til den pågældende musik. Både på de gamle lakplader og singler er der ved flere af numrene tilføjet en dansestil, som med fordel kan udføres til det aktuelle nummer. Det drejer sig ikke om hiphop, breakdance og disco, men om mere klassiske danse, såsom tango, rumba, foxtrot og vals. Der er dog også plader med lokale, regionale og nationale danse, såsom hopsa, lanciers (som er pæredansk, trods navnet), squaredans, zorba og mambo.
Jeg har selv brugt en del af musikken til at introducere dansearter for andre. Ikke med succes, men til stor morskab og fornøjelse. Les Lanciers ligger til højrebenet (der medfølger en grundig instruktion til pladen), folkedans er heller ikke kompliceret og læner sig op ad squaredance. Squaredance-pladerne kan med fordel købes samlet, så får du rabat og en instruktionsbog med i købet. Men også engelsk vals og swing kan lade sig gøre, hvis du ellers selv kan trinnene. Man kan Youtube de fleste danses trin i vore dage...
Fyr den af!
Du kan se udvalget af danseplader HER
Soul & Funk
SOUL MEETING, VOL II
med Stevie Wonder, Diana Ross, Temptations, Four Tops, Marvin Gaye og mange flere. Et MUST til en 6o'er-fest eller en Disco-aften.
For 15,- kr. kan den blive din
Soul & Funk er en stor broget genre, der indbefatter tidlig R'n'B, Tamla Motown, Disco, Hiphop, Rap og Street og alle andre miskmask stilarter udsprunget af disse eller inspireret af dem.
Se dig godt omkring. Måske støder du ind i noget, der tiltaler dig.
Gå direkte til Soul & Funk HER
DVD-film
DECEMBER MÅNEDS TILBUD: Hvad du ikke kunne finde på Netflix
Thorkil
Hej.
Hvor ser man standen på de enkelte vinyler?
Mvh Thorkil
Kenneth Frederiksen
Hej Thorkil
Det gør man ikke. Du må stole på, at pladen er i god stand. Har du købt en plade, som ikke lever op til dine forventninger, kan du blot returnere den (på min regning).